23948sdkhjf

Vild omsætningsvækst: Men derfor mistede Grene bundlinje

Søstrene Grene kan fejre, at regnskabsåret 2016/2017 gav en omsætningsvækst på cirka 40 procent for den danskejede boligkæde.

Til gengæld er overskuddet efter skat faldet fra 35 millioner sidste år til 32 millioner i det netop opgjorte regnskabårs.

Helt naturligt, påpeger man hos Søstrene Grene.

- Baggrunden er blandt andet, at vi næsten har fordoblet antallet at medarbejdere over 2 å. Det betyder, at omkostningerne voksede mere end toplinjen, siger Mikkel Grene, adm. direktør, til Wood Supply.

Han nævner, at samtlige afdelinger i organisationen har fået ekstra kræfter i en proces, som skal er slutte 1. oktober.

- Herefter vil kurven flade ud og vi vil ingen vokse på bundlinjen. Vi har nu et hold på hovedkontoret i Århus som kan klare dobbelt så mange butikker uden de store forøgelser og som kan løfte os op på næste niveau, til gavne for kunder og partnere.

For Mikkel Grene var det helt bevidst, at bundlinjevæksten skulle stå stille til fordel for investering i fremtiden.

- På den lange bane skal de mange nye søstre selvfølgelig skabe fortsat høj vækst, og det er er de allerede begyndt at gøre, mens der fortsat skal være kvalitetsløft i alle afdeligner. For eksempel har vi ansat 7 nye designe på lidt over ét år. Det koster selvfølgelig her og nu, men når vi løfter designet, så giver det også ekstra omsætning og styrker vores brand og æstetiske udtryk. Så det er samlet set en god investering, selv om det kræver tålmodighed og is i maven. Når vi designer et produkt, kan det tage et år, før det ligger ude i butikkerne.

Også investeringen i et nyt logistikcenter har kostet penge. Igen skal investeringen give pote, når 4 afdelinger samles på ét sted, anfører han.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.087